SPF
Banner Image

Mange nyfødte har tendens til tør eller skællende hud, hvilket er helt naturligt og kan være et resultat af, at hudens naturlige produktion og udskillelse af sebum endnu ikke er kommet i gang.

Hos CeraVe guider vi dig til, hvordan du bedst muligt plejer den tørre hud med de rette produkter. Med et plejende produkt, kan du imødekomme den sarte huds behov, støtte dens beskyttende barriere og holde den fugtet og behagelig.

Hvorfor får babyer tør hud?  

Nyfødte babyer har ofte tendens til at have meget tør og endda skællende hud, de første par dage efter de er kommet til verden. Det er ganske almindeligt og kan blandt andet skyldes overgangen fra at ligge i fostervand til den tørre luft udenfor livmoderen.

Der er flere årsager til, at babyer kan opleve tør hud, og det er vigtigt at være opmærksom på, hvorfor barnets hud kan blive tør, så du bedst muligt kan tage hånd om den. Nedenfor finder du information om barnets hud:

Imagen-1-talones- agrietados- cmo-cuidarlos- y-tratarlos_1

Babyers hud er tyndere

Det yderste lag af huden hos en baby er omkring 30% tyndere end hos voksne*. Det gør, at spædbarnets hud er mere følsom og tilbøjeligt til at miste fugt og dermed blive tør og måske endda skællende. Det er særligt omkring anklerne, håndleddene og på maven, at den tørre hud opstår, men kan forekomme på hele kroppen.

Når et barn fødes, er huden ikke nødvendigvis fuldt funktionsdygtig eller strukturelt komplet sammenlignet med huden hos en voksen. Det tager mellem to og fire år for huden at udvikle sig fuldstændigt, og i de første fem år er de gennemsnitlige fugtniveauer i huden hos børn lavere end i huden hos en voksen.


Imagen-1-Unnas-secas-y-estriadas_1

Babyers hud har en højere pH-værdi

Huden hos et spædbarn har en højere pH-værdi end hos en voksen, hvor hudbarrieren er sur, hvilket hjælper kroppen med at forsvare sig mod udefrakommende påvirkninger.

Spædbørns hud har derimod har en højere pH-værdi, hvilket gør den mere modtagelig for eksterne faktorer. Hudplejeprodukter, der er formuleret med den rigtige pH-værdi for spædbarnets hud, og som indeholder essentielle ceramider, kan styrke hudens barriere og hjælpe med at pleje den tørre hud**.



Sådan mindsker du tør hud hos babyer

Som du måske kan fornemme, er det almindeligt, at babyer har tør hud. En underliggende faktor for tør hud, uanset alder, er en svækket hudbarriere. Vi har samlet 3 gode råd til, hvordan du kan minimere den tørre hud hos babyer:

  • Bad kun din baby to til tre gange om ugen i vand, der ikke er for varmt***.
  • Undgå parfumerede vaske- eller hudplejeprodukter. Brug i stedet milde produkter, der er fri for sæbe og andre duftstoffer, samt formuleret med ingredienser, der fugter og styrker hudbarrieren.
  • Tør babyen forsigtigt med et håndklæde efter bad, og smør herefter barnet ind i en fugtgivende creme for at hjælpe med at holde på fugten****. Vælg gerne en creme, der indeholder lipider, da det hjælper med at bevare den beskyttende barriere.

    Husk desuden at smøre barnet ind jævnligt i den fugtgivende creme for at holde den tørre hud under kontrol.

Hudpleje til babyer med tør hud

Der findes mange forskellige muligheder, du som forældre kan vælge imellem for at modvirke tør hud hos spædbørn. En alsidig metode er dog at styrke og opretholde hudbarrieren gennem den rette hudplejerutine.

Barrieren er det yderste lag af huden og består af hudceller, der holdes sammen af fedtmolekyler (lipider). Ceramider hjælper med at skabe en barriere, der bidrager til at forhindre vandtab, samtidig med at den låser fugt inde i huden.

Derfor kan du med fordel vælge hudplejeprodukter, som er formuleret med plejende ingredienser, der hjælper med at holde huden fugtet, blød og behagelig. Udover ceramider er hyaluronsyre også en effektiv ingrediens i hudpleje, som tilhører huden fugt ved at binde vand til hudens overflade.

Hudplejeprodukter til tør hud

Vi har samlet nogle af vores fugtgivende produkter, som alle indeholder ceramider og hyaluronsyre og som er velegnet til at pleje tør og følsom hud hos din baby.

Imagen-1-Unnas-secas-y-estriadas_1

Hvad er de typiske årsager til tør hud?

Uanset alder kan tør hud være forårsaget af mange forskellige faktorer. Vi har samlet nogle af de hyppigste årsager til, at tør hud forekommer, som du med fordel kan være opmærksom på både for baby og forældre.

Med den rigtige, regelmæssige hudpleje, kan du få den tørre hud under kontrol.




  • * Stamatas, G., Nikolovski, J., Luedtke, M., Kollias, N. (2010). “Infant Skin Microstructure Assessed In Vivo Differs From Adult Skin in Organization and at the Cellular Level.” Pediatric Dermatology. 27(2).

    ** Schachner, L., Andriessen, A., Benjamin, L., Bree, A., Lechman, P., Pinera-Lllano, A., Kircik, L.. (2020). “A Consensus About the Importance of Ceramide Containing Skincare for Normal and Sensitive Skin Conditions in Neonates and Infants.” Journal of Drugs in Dermatology 19 (8), 769-773.

    *** https://www.aad.org/public/everyday-care/skin-care-basics/care/newborn-bathing#:~:text=However%2C%20it%20can%20also%20be,cleaned%20during%20each%20diaper%20change.

    **** Telofski, L., Morello, .A, Mack Correa, M., Stamatas, G.. (2012). The Infant Skin Barrier: Can We Preserve, Protect, and Enhance the Barrier? Dermatology Research and Practice. 198789.

Message
Download Chrome