SPF
Banner Image

Mange har oplevet at have tørre hænder, fødder eller områder i ansigtet og på kroppen, som tørrer ud. Typisk er det en tilstand, som opstår i perioder, men nogle kan også opleve, at den er vedvarende.

Hos CeraVe guider vi dig til pleje af tør hud på forskellige dele af kroppen. Med produkter, der er formuleret med plejende ingredienser, kan du imødekomme hudens behov, støtte hudbarrieren og holde den fugtet – hele året rundt.

Hvem får tør hud?

Alle mennesker har risiko for, at huden tørrer ud. Tørhed på forskellige dele af kroppen er almindeligt og kan være et resultat af, at huden udsættes for ydre påvirkninger. Dog har nogle grupper af mennesker større risiko for at opleve tør hud end andre. Vi har listet nogle af dem nedenfor:

  • Personer, der er aldrende eller ældre. Hudens naturlige produktion af sebum falder med alderen, og niveauerne kan falde betydeligt efter 40-års alderen. Derfor er der mange i denne alder og derover, som oplever tør hud*.
  • Personer der bor i koldere og tørre klimaer. Temperatur og luftfugtighed spiller en stor rollei forhold til hudens fugtighed. Den tørre luft og de lave temperaturer, som typisk kendetegner Norden, kan gøre, at flere oplever tør hud på forskellige dele af kroppen.
  • Personer der arbejder i et erhverv, hvor hænderne ofte kommer i kontakt med vand eller kemikalier. Dette indebærer eksempelvis kokke, frisører, rengøringsassistenter, sygeplejersker, bygningsarbejdere osv.

Værd at vide om tørre områder på kroppen

Tør hud er ofte et midlertidigt problem, men det kan også være en vedvarende tilstand. Mens symptomerne på tør hud kan variere, er almindelige tegn kløende, rød, revnet, skællende, ru eller stram hud*.

Særligt tør hud på fødderne, hænderne eller i ansigtet opstår som resultat af, at huden er mere eksponeret og dermed udsat. Med de rette produkter, kan du fugte huden og lindre de gener, der kan opstå.

Sådan lindrer du tør hud på dele af kroppen

Vi har samlet en række gode råd og inspiration til hudpleje, der kan hjælpe med at lindre tør hud på forskellige dele af kroppen. Hvis symptomerne fortsætter, og du ikke kan identificere årsagen til din tørre hud, bør du søge hjælp fra en dermatolog.

Tør hud i ansigtet

For at opretholde en sund hudbarriere er det vigtigt at vaske ansigtet både morgen og aften. Undgå dog at bruge sæber og renseprodukter, der indeholder skrappe ingredienser, da de kan reducere hudens fugtniveau og udtørre huden.

Vælg gerne et fugtgivende renseprodukt, der effektivt fjerner snavs, makeup og andre urenheder, samtidig med at det bevarer hudens naturlige beskyttelsesfunktion. CeraVes renseprodukter er designet med dette i tankerne og indeholder tre essentielle ceramider, der hjælper med at styrke hudens barriere samt hyaluronsyre for at opretholde hudens naturlige fugtniveau.

Efter ansigtsrens anbefales det at påføre et fugtgivende serum, som eksempelvis vores Hydrating Hyaluronic Acid Serum for at binde fugt til hudens overflade, blødgøre den og udjævne overfladen. Afslut din hudplejerutine med en fugtgivende ansigtscreme. Vi anbefaler vores Facial Moisturising Cream AM SPF30 dagcreme, som både indeholder ceramider og hyaluronsyre, og bredspektret solbeskyttelse.

Håndcreme til tørre hænder

Tør hud på hænderne kan skyldes flere forskellige faktorer. Eksempelvis kan eventuelle allergener, udefra kommende påvirkninger som vind og vejr, hyppig håndvask og andre almindelige dagligdagsaktiviteter påvirke hudens fugtniveau**.

En måde du kan beskytte huden mod disse påvirkninger, genoprette fugtbalancen og styrke hudens barriere på, er ved at bruge en fugtgivende håndcreme jævnligt.

Prøv CeraVe's Reparative Hand Cream, der har en skøn creme-konsistens, som hurtigt absorberes og ikke fedter.  Den er ligeledes formuleret med ceramider og hyaluronsyre, der plejer og blødgør tør til meget tør hud på hænderne.

Creme til tør hud på fødderne

Ligesom huden på hænderne, er huden på fødderne også udsat – særligt når huden gnider mod skoene. Uhensigtsmæssig belastning og stød kan udtørre og hærde huden på fødderne, og tørheden på særligt hælene og trædepuderne kan endda forårsage revner, som giver ubehag.

Med en plejende fodcreme kan du hjælpe huden med at blive blød igen. CeraVe’s SA Renewing Foot Cream er velegnet til dig med tør og ujævn hud. Formlen indeholder blandt andet salicylsyre og ceramider, som eksfolierer og tilfører fugt samt styrker hudens beskyttende barriere.

Tør hud på kroppen

Hvis du oplever tør hud sporadisk på kroppen, kan du med fordel begynde din plejende rutine allerede i badet. Anvend en fugtgivende kropsrens til at vaske og rense huden for urenheder og andet snavs. Prøv vores Hydrating Cleanser der indeholder en unik kombination af 3 essentielle ceramider, som hjælper med at styrke hudens barriere og opretholde fugtbalancen i huden.

Umiddelbart efter badet anbefaler vi, at du påfører en creme for at holde på fugten. Eksempelvis er CeraVe’s Moisturising Lotion formuleret med hyaluronsyre, der hjælper huden med at bevare sit naturlige fugtniveau.

Meget tør hud på dele af kroppen

I perioder kan du opleve at have meget tør hud på dele af kroppen. Hvad end det er albuer, knæ, ankler eller noget helt fjerde, kan du med en salve fugte og pleje den tørre hud. CeraVe's Advanced Repair Ointment er en gelcreme, der beskytter, beroliger og fugter tør og ru hud.

Denne salve er intensivt fugtgivende og kan både påføres på krop, ansigt og læber efter behov.

Hudplejeprodukter til alle hudtyper

Uanset hvilken hudtype du har, finder du plejende produkter hos CeraVe.

Gå på opdagelse i vores sortiment, og find hudplejeprodukter, der passer til dig og din hud.

Hvorfor bliver huden tør?

Uanset hvor på kroppen du oplever tør hud, kan tørheden være forårsaget af mange forskellige faktorer.  

Vi har samlet nogle af de mest almindelige årsager til, at huden bliver tør samt råd til, hvordan du kan pleje den.

Med den rigtige, regelmæssige hudpleje, kan du få den tørre hud under kontrol.




Imagen-1-Unnas-secas-y-estriadas_1

  • * https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/dry-skin/symptoms-causes/syc-20353885


    ** https://www.healthline.com/health/dry-hands

Message
Download Chrome